HUMAN DESIGN

 

Hvad er Human Design

Human Design er et fantastisk system, der virkeligt giver os en præcis, dybdegående og holistisk viden om, hvordan vi som enkeltindivider fungerer i og agerer med verden omkring os. Human

Design handler om energi, hvordan din energi fungerer, hvordan du bedst forvalter din energi, og hvordan din energi interagerer med verden. Det er herudover et meget virksomt redskab til at give dig dyb indsigt i din unikke måde at se og være i verden på, dine styrker og potentialer samt en dyb forståelse for, hvem du inderst inde er, hvorfor du agerer, som du gør, og hvorfor du ser verden, som du gør.

 

Human Design – dit roadmap til at leve mere autentisk

Human Design kan hjælpe dig med at leve mere autentisk og til at opleve en større indre ro, selvaccept, flow og glæde i dit liv, fordi du får en indsigt i, hvordan du kan leve dit liv på en mere selvkærlig måde, hvor du navigerer i livet efter din egen indre autoritet i stedet for at lade dig lede af andre menneskers krav og forventninger.

Det er nemlig essentielt, at vi som mennesker anerkender vores særlige natur og arbejder ud fra den i stedet for at prøve at presse os selv ned i en bestemt måde at være på, og så banke os selv oven i hovedet, når det ikke virker for os. Det er nemlig ofte det, der sker. Vi bliver tidligt i livet præget til at tro, at vi skal være og opføre os på en bestemt måde, og ofte begynder vi at tro, at vi skal passe ned i den her bestemte kasse, så vi undertrykker alle de små signaler, der fortæller os, at det ikke er rigtigt for os. Tit føler vi ovenikøbet, at der er noget galt med os, siden den måde at leve på ikke rigtigt fungerer for os.

Men det eneste, der er forkert i denne sammenhæng er, at vi prøver at være noget, som vi ikke er, og at vi har bevæget os langt væk fra det, som vi i virkeligheden er sat i verden for. Og lige nøjagtigt det, kan Human Design hjælpe os med at belyse.

 

Human Design kan nemlig hjælpe dig med at få:

 

Indsigt i hvem du inderst inde er, når du skræller alle dine overbevisninger væk om, hvem og hvordan du skal være.

Accept af at du er lige nøjagtigt, som du skal være, og at du ikke behøver at tilpasse dig eller ligne alle andre.

Klarhed over dine styrker og gaver og til at lære, hvordan du bruger dem bedst, så du oplever mest muligt flow og glæde i dit liv.

Indblik i dit livsformål og hvilken retning, som det vil være rigtigt for dig at gå for at leve det liv, der er sandt for dig

Viden om, hvordan du træffer beslutninger og mærker efter, hvad der er rigtigt for dig.

 

Noget af det virkeligt fantastiske ved Human Design er, at du ikke får følelsen af at blive sat i en eller anden kasse eller låst fast i en bestemt type, som man måske nogle gange kan føle ved nogle af de gængse personlighedsprofiler. Human Design er nemlig så omfattende og nuanceret og indeholder så mange dimensioner, at det virkeligt afspejler det at være et menneske med mange forskellige sider og facetter og giver det fulde billede af dig som menneske.

En anden fed ting ved Human Design er, at det ikke kræver, at du besvarer endeløse rækker af spørgsmål, hvor du måske tit er i tvivl om, hvad du skal svare. Fordi tit kan vi jo nikke genkendende til lidt af det hele i svarene. Jeg har i hvert fald tit været i tvivl, hvad jeg egentligt skulle svare, når jeg har skulle tage en personlighedstest.

I Human Design behøver du ikke besvare nogle spørgsmål overhovedet, for at få dit chart, fordi du får simpelthen svarene givet baseret på det energetisk aftryk, der blev sat i forbindelse med din fødsel.

Hvordan finder du frem til dit personlige Human Design?

Dit personlige Human Design chart beregnes ud fra 3 oplysninger:

    • Din fødselsdato
    • Dit præcise fødselstidspunkt
    • Din fødeby

Du kan selv finde frem til dit eget Human Design ved at taste disse oplysninger ind på www.myhumandesign.com, som er en online Human Design chart-beregner.

Her kan du se et eksempel på et Human Design Chart.

Som du måske kan se, er der ret mange forskellige elementer i chartet, som måske kan virke en anelse uoverskueligt. Du kan godt finde en masse omkring Human Design på nettet, der kan give dig et indblik i, hvad det er.

Men hvis du gerne vil lære dit eget design at kende og få en dyb og indgående forståelse af, hvem du er, hvordan du fungerer i verden, og hvordan du bedst kan leve dit liv, så det stemmer overens med den, som du er, vil jeg virkeligt anbefale dig at få lavet en personlig reading.

 

De forskellige elementer i Human Design

Human Design rummer flere forskellige elementer såsom:

Din energitype og dens unikke strategi, som siger noget om, hvordan du får, bruger og passer på din energi, og hvordan du opnår mere flow i dit liv.

Din personlige indre autoritet som er din indre GPS og måden, som du bedst træffer beslutninger på.

Din profil som bestemmer, hvordan du bedst udlever dit specifikke formål i livet.

Dine gates og channels som er et udtryk for dine helt særlige styrker, gaver og talenter.

Din energicentre som viser noget om din sensitivitet over for andre menneskers energi

Og i en personlig Human Design Reading hos mig kommer vi rundt om alle disse facetter, så du kan få en dyb forståelse af dig selv, dine unikke gaver og finde din unikke vej i livet.

Vidste du at Human Design kombinerer:

 

      • Astrologi
      • Chakrasystemet
      • Kaballah Tree of life
      • Det kinesiske I Ching-system
      • Kvantefysik